Gæster spiser med øjnene, længe før de sætter sig ved bordet. De scroller jeres Instagram, kigger på billederne på Google og zoomer ind på retterne i leveringsappen. Hvis billedet ikke frister, vælger de et andet sted – selv om jeres mad er bedre.
Jeg har været kok i mere end ti år og arbejder stadig i køkkenet ved siden af kameraet. Her er de ting, jeg har lært om madbilleder, der faktisk får folk til at bestille – både på menukortet og på sociale medier.
Menukort og sociale medier er to forskellige opgaver
Det er den fejl, jeg oftest ser: de samme billeder bliver brugt til alt.
Billeder til menukort skal være klare, ensartede og ærlige. Gæsten skal kunne se, hvad de får. Samme baggrund, samme lys og samme vinkel på tværs af retterne gør, at menukortet ser roligt og professionelt ud. Hvis forretterne står på mørkt træ og desserterne på hvid marmor, ser det rodet ud.
Billeder til sociale medier skal derimod variere. Her må der gerne være liv: hænder, der anretter, damp fra wokken, et bord fyldt med retter, et portræt af kokken. Instagram belønner historier, ikke kun pæne tallerkener.
5 råd til billeder til menukort
1. Start med jeres hero-retter
I behøver ikke fotografere hele menuen på én gang. Start med 5–10 bestsellere og de retter, I helst vil sælge mere af.
2. Vælg én stil – og hold fast i den
Bestem baggrund, vinkel og lys fra starten. Ensartethed er vigtigere end kreativitet på et menukort.
3. Vis portionen, som den bliver serveret
Et billede, der lover mere, end tallerkenen leverer, giver skuffede gæster og dårlige anmeldelser. Ærlige billeder bygger tillid.
4. Tænk i formater fra begyndelsen
Et trykt menukort, en hjemmeside, Wolt og Instagram bruger forskellige formater. Fotografér, så billedet kan beskæres både på højkant, kvadratisk og på langs.
5. Fotografér retten i dens bedste minutter
En ret har et kort vindue, hvor den ser bedst ud. Saucen skinner, urterne er friske, og intet er sunket sammen. Som kok ved jeg præcis, hvornår det vindue er – og jeg sørger for, at kameraet er klar, når tallerkenen lander.
5 råd til madbilleder på sociale medier
1. Vis menneskerne bag maden
Folk følger folk. Et billede af kokken ved passet eller en servitrice med fulde hænder skaber mere engagement end endnu en tallerken på et hvidt bord.
2. Fang bevægelse
Sauce, der hældes. Flammer i wokken. Et glas, der skænkes. Små øjeblikke i bevægelse stopper scrollet.
3. Mix nærbilleder og overblik
Skift mellem tætte detaljer (teksturer, sprødhed, glans) og flat-lays af et helt bord med retter og drinks. Variation holder feedet levende.
4. Lad lokalet være med
Gæster vil vide, hvordan der ser ud, før de booker bord. Interiør, lys og stemning sælger oplevelsen – ikke kun maden.
5. Tænk i en jævn strøm, ikke ét stort shoot
Sociale medier skal fodres hele tiden. Mange restauranter får mere ud af kortere, faste sessioner end af ét stort shoot om året, der er forældet efter tre måneder.
Eksempel: løbende billeder til WOK
Et godt eksempel er den moderne thairestaurant WOK i København. Jeg har fotograferet for dem løbende i omkring to år, primært til sociale medier. Det giver dem en jævn strøm af nye billeder af retter, drinks, lokaler og team – alt sammen i samme stil, så deres profil ser genkendelig ud. Se billederne og læs om samarbejdet i WOK-casen.
Kan man ikke bare bruge mobilen?
Jo, til hverdagens stories gør en moderne smartphone et fint job. Rengør linsen, find et vindue med blødt dagslys, og undgå blitz. Men til menukort, hjemmeside, Google-profil og kampagner, hvor billederne skal holde i lang tid, kan det betale sig at få dem taget professionelt. Det er de billeder, der danner gæstens første indtryk.
Det bedste setup for mange restauranter er en kombination: professionelle billeder som fundament og jeres egne mobilbilleder ind imellem.
Hvad får du ud af en professionel fotografering?
Når jeg fotograferer en restaurant, får I:
- redigerede billeder i en ensartet stil
- billeder, der passer til både menukort, hjemmeside og sociale medier
- et online galleri, hvor I nemt kan downloade og dele billederne – inden for 5 dage
- fuld brugsret: billederne er jeres, uden ekstra licensgebyrer
- en fotograf, der taler køkkensprog og ikke står i vejen for servicen
Se de tre pakker – Starter, Main Course og Dessert – på prissiden, eller læs mere om mig som madfotograf i København.
Lad os se på jeres billeder sammen
Er I usikre på, hvad jeres menukort eller Instagram mangler? Book en gratis samtale, så kigger vi på det sammen og finder ud af, hvilke billeder der vil gøre den største forskel.